Strategiudvikling
Fælles retning i en omskiftelig verden
Fra vision til handling: Effektiv strategiudvikling i ledelsen.
En af ledelsens største opgaver – og udfordringer – er udvikling og implementering af en klar og operationel strategi.
Strategier kan have det med at ende luftige og løst formulerede, svært målbare og vanskelige at føre ud i praksis. Den gode strategi samler derimod organisationen omkring en klar retning og hjælper ledere og medarbejdere med at prioritere indsatser og træffe de bedste valg i det daglige arbejde.
Vi hjælper ofte hen over en række workshops, som vi faciliterer, og hvor I typisk vil beskæftige jer med spørgsmål som
- Hvad er formålet med jeres organisation – og hvis der er flere, hvilke er vigtigst?
-
Hvilke resultater er de vigtigste og hvordan sikrer I effektiv levering?
- Hvem og hvad har indflydelse på og påvirkes af jeres udvikling?
- Hvordan kan I arbejde med jeres organisation, så den bliver bedst muligt organiseret til at føre jeres strategi ud i livet, og så medarbejderne til enhver tid har de rette kompetencer for at gøre det, der skal til?
Vi har mange års erfaring med udvikling af strategier sammen med ledelsesgrupper. Vores erfaring har vist os, at organisationer i stigende grad har brug for at arbejde med strategier og udvikling som en løbende proces. Det er ikke længere muligt at lægge strategi i et flerårigt perspektiv. Det er løbende arbejde, hvor strategien hele tiden tilpasses.