Ledelsesudvikling
Et fortroligt rum til dine udfordringer
Ledelsesudvikling for bedre balance, effektivitet og livsglæde
Vi tilbyder et fortroligt rum, hvor du kan få støtte til dine ledelsesmæssige udfordringer. Vi hjælper dig med at passe bedre på dig selv og organisere dit arbejds- og privatliv, så du skaber bedre resultater – og så du får en bedre balance og større livsglæde.
Vi fokuserer på dine personlige udfordringer. Det kan være at blive bedre til at motivere dem, du leder. Det kan være at øge din effektivitet eller få en bedre work/life-balance. Det kan være at kommunikere jeres vision mere levende til omverdenen. Eller det kan være at blive en bedre kommunikator over for dit ledelsesteam eller din chef.
Vi vil typisk beskæftige os med et eller flere af disse spørgsmål
Hvordan kan du formulere en overordnet plan for dit lederskab, som holder dig på sporet af de vigtigste mål?
Hvordan kan du via din personprofil identificere og udnytte dine unikke styrker i lederrollen?
Hvordan tager dine blinde vinkler over, når du bliver for presset? Og hvordan kan de lede dig til interessante udviklingsområder i din lederrolle?
Forløbet består typisk af en månedlig samtale med en af vores rådgivere. Derudover bruger du selv ca. en time ugentligt på planlægning og refleksion. Din leder opfordres også til at deltage undervejs; dels ved opfølgende trepartsmøder og dels med løbende hjælp og støtte. Din egen leder- eller medarbejdergruppe involveres i den udstrækning, det er muligt og relevant.